top of page

Hvem er vi?

Midt på Lolland, i den lille landsby Vesterborg, finder du vores lokale slagteri. Hos Vesterborg Fjerkræ og Vildtslagteri har vi specialiseret os i at slagte frilandskyllinger og ænder året rundt, og når jagtsæsonen begynder, tager vi også imod vildt som harer, fasaner og rådyr. 

Vi er et lille slagteri med store ambitioner, vi tror på, at det bedste kød kommer fra tålmodighed, faglig kunnen og ægte respekt for råvaren. Hos os er der ingen samlebånd eller hurtige løsninger – kun godt gammeldags slagterarbejde, hvor hvert dyr bliver behandlet med den omhu, det fortjener.

Vi står klar til at hjælpe dig- om du er jæger der skal have hjælp til håndtering af vildt, privat der gerne vil vide, hvor din mad kommer fra eller en gårdbutik/restaurant, der søger høj kvalitet og lokal forankring.​ 

 

Vi sælger ikke direkte via hjemmesiden her, så kontakt os for bestilling eller vejledning. 

Følg os på Facebook for relevante nyheder, konkurrencer og sortiment.

Vores kære Sydhavsænder

Noget vi er særligt stolte af er vores vraltende venner. Vi tror på at anden smager bedre hvis den har haft det godt. 

bottom of page